Sparsommelig Lotto-vinder: ”Den million rækker længere, end man lige tror, når det er mig, der passer på den!”
18.6.2023 08:45:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En mand fra Vestsjælland kan sagtens glæde sig over sin Lottogevinst på 1.000.000 kroner uden at bruge af pengene. ”Det ser godt ud at have en million på kontoen,” siger han.

Det siges, at det ’er tanken, der tæller’… og det passer meget godt på en mand fra Vestsjælland, der netop har vundet en million kroner via Lottos millionærgaranti. Nu har han masser af penge, som han kan bruge på alt muligt, men indtil videre nøjes han dog med at glæde sig over alt det, han har råd til, hvis han skulle få lyst til at købe.
”Det er jo ikke 10 millioner og en enkelt million kan hurtigt blive brugt, hvis man ikke tænker sig om,” siger manden fra Vestsjælland og tilføjer:
”… og jeg er sådan en, der tænker sig rigtigt meget om. Ja, jeg er nok det, man ville kalde nærig,” indrømmer han.
Der er dog grænser for sparsommeligheden, og manden regner med at tage hele familien med på en rejse til sommer:
”Vi skal have en god sommerferie, og så kan det godt være, at der kommer en ekstra stjerne mere på hotellet, og det kan være, at vi lige flotter os lidt mere… men det bliver altså ikke første klasse og femstjernede hoteller!” siger han og understreger, at han ER glad for at have vundet de mange penge, selv om han ikke lige vil bruge dem.
”Det føles fantastisk! Det ER fantastisk. Nu behøver man ikke tænke så meget over det, når man skal bruge penge, for der er råd til det. Men jeg er en, der går med både livrem og seler, og det kommer jeg til at gøre til mine dages ende. Og så rækker en million nok længere, end man lige tror, når det nu er mig, der passer på den,” siger han.
Trods mandens sparsommelige natur, så er det dog trods alt ikke meningen, at pengene skal blive stående for tid og evighed.
”Nej, det skal de ikke, selv om det ser godt ud at have på kontoen. Men det kan da godt være, at det kontoudtog, der kommer i eboks, bliver gemt lidt længere, end det plejer,” siger han.
Om Millionærgaranti
Millionærgarantien har levet op til sit navn siden 2015: Garanteret, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Millionærgarantien har siden 2015 gjort over 700 spillere til millionærer - og der trækkes fortsat to nye hver eneste uge.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Alle gode gange SYV nye millionærer20.4.2026 09:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Lotto og Klasselotteriet gjorde i sidste uge hele syv danskere til millionærer. Én fra Jylland, én fra Fyn - og hele fem fra Sjælland.
Millionær på Lotto ved et tilfælde18.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Midtjylland kan takke en skør tilfældighed for, at han har vundet fire millioner i Lotto via sit PLUS abonnement hos Danske Spil.
Eurojackpot millionær til familien: ”Peg på det, I vil have!”14.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig kvinde fra Fyn tog familien med på den vildeste shoppetur, da hun vandt over 6 millioner i Eurojackpot hos Danske Spil.
Danske Spil mangler stadig at høre fra flere af sidste uges millionærer13.4.2026 11:44:15 CEST | Pressemeddelelse
Der blev vundet fire milliongevinster i Lotto og Eurojackpot i sidste uge. Men Danske Spil kender kun identiteten på to af de nyslåede millionærer – de to sidste er stadig derude.
Løber med førstepræmien: 8.000.000 kroner på vej til heldig dansker12.4.2026 08:23:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig dansker ramte plet ved lørdagens trækning i Lotto og kan se frem til 8.000.000 kroner. To andre kan også kalde sig nyslåede millionærer. Se her, hvor heldet slog ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum